Velkommen til Ungdomsklubben

Er du ung og går i 7.klasse eller over (frem til du bliver 18 år) og bor i Fredensborg kommune, så er Bøgegårdens ungdomsklub et tilbud til dig! Det er gratis at gå i ungdomsklubben.

Vi benytter os af fritidsklubbens lokaler og har åbent fra 17.00 – 21.00, 3 dage om ugen. Mandag, onsdag og torsdag.

I ungdomsklubben laver vi mange forskellige aktiviteter. Så hvis du kan lide at spille boldspil i hallen, skate på vores ramper, game i computerrummet, hænge i sofaerne med vennerne, være kreativ og meget mere, så kom op og vær med.

Vi laver et hjemmelavet måltid mad hver gang og det koster kun 10kr at spise med. Vi spiser ofte omkring kl.18 og har du lyst til at hjælpe med at lave mad, så er du meget velkommen.

Vi er altid åbne overfor idéer og ønsker til aktiviteter, ture, mad osv. Så har du nogle ønsker så sig endelig til!  

Hvis du kunne tænke dig at starte i ungdomsklubben kan du bare komme herop, så tager en af de voksne imod dig, viser dig rundt og får dig godt ind i klubben.