At arbejde med læring i børnehøjde 

På Bøgegården ved vi, hvor bærende relationen er for barnets trivsel og at det, og gå i et dagtilbud af høj kvalitet, kan betyde en stor forskel for det enkelte barns kompetencer, når de når skolealderen, og dermed for barnets muligheder i fremtiden.

Derfor ser vi også de voksnes engagement og motivation, som en helt afgørende grundpille i vores arbejde og samvær med børnene – at styrke barnets selvværd og nysgerrighed på livet, næres i den gode relation mellem barnet og den voksne. I vuggestuen har vi fokus på den nære relation og på at skabe trygge rammer og en struktur, som understøtter børnenes trivsel og udvikling. 

 

bøgegård- sommer050
bøgegård- sommer118

I vuggestuen arbejder vi med udgangspunkt i tre læringsrum:

  • Rutinerne
  • Aktiviteter
  • Børnenes lege

Rutinerne:
Det at inddrage børnene er en naturlig del af vores dagligdag og vores pædagogik. Fx hjælper børnene selv med at dække bord, de hjælper selv med at øse deres mad op, bære deres tallerken over, når de er færdige med at spise osv.. Det betyder også, at vi udnytter dagligdagens rutiner som et læringsrum for udvikling, og til at understøtte børnenes selvstændighed og handlekompetence i fællesskabet.
På den måde arbejder vi med at styrke børnenes selvværd og mestringsevne, så børnene lærer, at kunne håndtere nye udfordringer. 
For at børnene kan udvikle deres handlekompetence og begribe deres verden, har vi fokus på at skabe et miljø fyldt med handlemuligheder, som understøtter børnenes ressourcer, og som er med til at give dem nye erfaringer.

 

mandag-bøgeg.668
bøgegård- sommer117

Aktiviteter:
Udover at vi udnytter rutinerne som et læringsrum, arbejder vi også med børnenes læring gennem forskellige temaer.I vuggestuen bygger vi vores aktiviteter op omkring et tema, som så danner udgangspunkt for børnenes udvikling og læring. Det betyder også, at vi hver dag kl. 9.30 har planlagte aktiviteter, som knytter sig til temaet. I vuggestuen er vores temaer fastlagt for hele året. Her arbejder vi bl.a. med temaer som “Krible, krable”, “Vand”, “Transport”, “Farver og former”, ”Bondegården”osv. 

Da gentagelser er vigtige for vuggestuebarnet har hver vuggestuegruppe en fast dag i ugen, hvor de fx har rytmik, sansemotorik eller tur i lokalområdet som er med til at understøtte månedens tema. 

 

Leg:
Børn skal have mulighed for at udvikle alle deres kompetenceområder. For at understøtte og inspirere til børnenes udvikling og læring, arbejder vi altid ud fra en legende tilgang, hvor fokus er på et gensidigt engagement mellem børn og voksne. Det handler om, at stimulere børnenes lyst til læring og deltagelse gennem engagerede og motiverede voksne, der kan indtage et børneperspektiv.
På Bøgegården lægger vi vægt på et anerkendende børnemiljø, hvor børnene oplever at blive lyttet til og hvor deres initiativer og lege imødekommes og understøttes af nærværende voksne.

Vi har faste dage hvor vi har legegrupper på tværs af de tre vuggestuer, hvor børnene er opdelt i en mini-, mellem- og storgruppe alt efter deres alder. Dette giver børnene en god mulighed for at danne relationer på tværs af stuerne, og for at udvikle nye lege. 

bøgegården516